Brevene fra Gældsstyrelsen bliver ved med at komme. Der er en restskat fra et par år tilbage, en regning fra kommunen og en bøde, du ikke fik betalt.
Hver for sig virkede beløbene overskuelige. Men sammen er de blevet til noget, der er svært at få styr på.
Og når pengene bliver trukket, før du overhovedet har set dem, kan det føles, som om det er det offentlige, der bestemmer over din økonomi.
Hvad er offentlig gæld?
Offentlig gæld er gæld til staten, en kommune eller en anden offentlig myndighed. Mange har den uden at tænke over det, fordi den ofte opstår af helt almindelige ting i hverdagen. Typiske eksempler er:
- restskat og anden gæld til Skat
- SU, du skal betale tilbage
- bøder
- for meget udbetalt boligstøtte eller andre ydelser
- børnebidrag og regninger fra kommunen, fx for daginstitution
Betaler du ikke, selvom du har fået rykkere, bliver gælden sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Derfra er det Gældsstyrelsen, du har med at gøre.
Sådan inddriver Gældsstyrelsen offentlig gæld
Gældsstyrelsen har flere muligheder for at få pengene ind, og de kan bruge dem uden at gå gennem retten:
Lønindeholdelse
De trækker en del af din løn eller ydelse, før den bliver udbetalt. Læs mere om lønindeholdelse.
Modregning
De bruger penge, du skal have fra det offentlige, fx overskydende skat, til at betale af på gælden.
Udlæg
De kan selv tage udlæg i det, du ejer. Det kaldes ofte pantefogeden.
Afdragsordning
I nogle tilfælde kan du lave en aftale om at betale gælden af.
Mens gælden er under inddrivelse, bliver de fleste krav tillagt renter. Bøder er dog undtaget. Derfor kan gælden vokse, selvom du betaler af.
Hvor kan du se din offentlige gæld?
Du kan se den offentlige gæld, som Gældsstyrelsen inddriver, samlet i Mit gældsoverblik. Du logger ind med MitID og kan se, hvad du skylder, og hvem du skylder til. Gæld, der endnu ikke er sendt til inddrivelse, kan du se hos den myndighed, du skylder til.
Uenig i selve kravet?
Er du uenig i beløbet, eller om du overhovedet skylder pengene, skal du typisk klage til den myndighed, der har sendt kravet, fx kommunen eller Skattestyrelsen.
Uenig i inddrivelsen?
Er du uenig i, hvordan gælden bliver inddrevet, fx hvor meget du bliver trukket, skal du kontakte Gældsstyrelsen.
Nyt om gæld til det offentlige i 2026
I 2026 er der kommet to ændringer, som handler om eftergivelse af gæld til det offentlige:
- 1. jan2026
Gældsstyrelsen har ændret sin praksis, så flere kan få eftergivet gæld, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det. Det gælder også, selvom din økonomi ikke er helt afklaret, og gæld til private er ikke længere i sig selv en hindring.
- 4. feb2026
En eftergivelse er som udgangspunkt betinget af, at du ikke begår kriminalitet i de følgende 5 år. Bliver du dømt for noget, du har gjort i perioden, fx til betinget eller ubetinget fængsel, bliver eftergivelsen tilbagekaldt, og gælden kommer igen. Reglen gælder for eftergivelser fra den 4. februar 2026.
Du kan læse mere om eftergivelse i vores indlæg om forskellen på eftergivelse og gældssanering. Forældelse af offentlig gæld følger også særlige regler, som du kan læse om på vores side om forældelse af gæld.
Kan man få gældssanering på offentlig gæld?
Ja. Offentlig gæld kan indgå i en gældssanering sammen med din private gæld, fx forbrugslån og regninger.
Det er den store forskel til eftergivelse. En eftergivelse gælder kun offentlig gæld og afgøres af Gældsstyrelsen, mens en gældssanering kan omfatte al din gæld og afgøres af skifteretten.
- Kun gæld til det offentlige
- Afgøres af Gældsstyrelsen
- Al din gæld, også til private
- Afgøres af skifteretten
Skifteretten vurderer hver sag for sig, så det er ikke en løsning for alle. Har du fx oparbejdet gæld til det offentlige systematisk, kan det tale imod.
Vi kan hjælpe dig med at få overblik over din gæld og vurdere, om du kan få gældssanering.
